Download dokument () af 20
Send e-mail
Download
Du har overskredet grænsen for antal downloads
Der er slukket for strømmen hos batteriproducenten Northvolt, men det bør faktisk bare få advarselslamperne til at blinke så meget desto kraftigere. For konkursen udstiller den ubekvemme omstændighed, at alt imens ikke bare USA og Kina, men også Sydkorea og Japan har sat turbo under produktionen, har batterier i Europa fortsat trange kår.
Årsagerne til konkursen er mange og er blevet analyseret vidt og bredt. Det, som ud fra et langsigtet europæisk perspektiv er værd at hæfte sig ved, er, at efterspørgslen på de bilbatterier, som Northvolt var gearet mod, fortsat er i frit fald. I det lys viser konkursen, hvorfor det er farligt, når teknologiske investeringer bliver ensporede. Batterier er nemlig rigtigt nok en nøgle til den grønne omstilling, men kun hvis vi forstår, at det langtfra kun handler om transportsektoren.
Batterier i bygninger spiller en aktiv rolle i forsyningssikkerheden
Når det kommer til den grønne omstilling, løber transportsektoren ofte med opmærksomheden. Det ses af det fokus på flyrejser og privatbilisme, som har kendetegnet årtiers klimadebat. Det ses også af det store fokus på en teknologi som power-to-x, der skal omdanne strøm til grønt brændstof.
Men næsten 40 procent af det samlede danske energiforbrug kommer fra bygninger. Og alt imens der er fornuftigt politisk fokus på at energieffektivisere, mangler der opmærksomhed på, at man med kombinationen af lokale vedvarende energikilder, som solceller og batterier, kan gemme energi til senere brug.
Behovet for batterier i bygninger kommer kun til at stige. For i takt med at vi udfaser fossile brændstoffer, vokser behovet for stabilitet i energiforsyningen. Solen skinner ikke altid, og vinden blæser ikke konstant. Hvis vi udnytter batterier til at lagre overskudsstrøm fra vedvarende energi, kan bygninger blive aktive deltagere i energisystemet. I stedet for kun at være energiforbrugere. Det kan reducere spidsbelastninger, aflaste elnettet og gøre os mindre afhængige af dyre, klimaskadelige backup-løsninger.
Alligevel ser vi stadig en træghed i implementeringen. Forsikringspræmier har været en stopklods, fordi batterier tidligere blev anset som en risiko i bygninger. Men de nyeste lithium-jernfosfat (LFP)-batterier er langt sikrere, har en længere levetid og er fri for sjældne jordarter. Vi ser allerede, at præmierne falder, men myten om batterier som en lidt gammeldags og besværlig teknologi lever på mange måder stadig. Til skade for den efterspørgsel, som producenterne er så afhængige af.
Helt fraværende i EU’s værktøjskasse
Det norske konsulentfirma DNV fastslår, at markedsdrevet fleksibilitet, som batterier kan skabe, rummer et stort potentiale for at skabe et bæredygtigt og modstandsdygtigt elsystem, der både reducerer elregningen og CO2-udledningen.
Ifølge deres seneste rapport på området kan der på tværs af bygninger, industri og transport med Demand-side flexibility årligt spares 2,7 milliarder euro i EU takket være lavere spidsbelastning. Dertil kommer indirekte besparelser på over 300 milliarder euro som følge af blandt andet lavere energipriser, færre omkostninger til udvidet produktionskapacitet og et reduceret behov for investeringer i netinfrastrukturen. På trods af at gevinsten altså både er grøn, økonomisk og sikkerhedspolitisk, er øget fleksibilitet i elnettet ofte stadig fraværende i EU’s værktøjskasse.
Europa må ikke tabe strømmen
Hvis ikke vi investerer strategisk i batteriteknologi, mister vi vores chance for at blive førende på en nøgleteknologi i den grønne omstilling. Skal Europa være konkurrencedygtig på grønne løsninger, skal vi ikke kun satse på Power-to-X og storskala-løsninger. Vi skal tænke bredere og investere i de løsninger, der kan skabe forandring her og nu.
Skal energiforsyningen blive stabil og bæredygtig, er det på tide at gøre batterier til en central del af energipolitikken. Virksomheder, energiselskaber og politikere må arbejde sammen om at accelerere udbredelsen af batterier i bygninger, virksomheder og industri. Teknologien findes, men det kræver vilje og samarbejde, hvis den skal produceres og tages i brug.
